Dagbog fra Norge 2011


   
Deltagere:

Gary, Sule, Defjog

   

Indledning: 

Så kaldte Roliganklubben igen på dongklubben. Turen gik denne gang til Norge, hvor Danmark skulle spille kvalkamp imod Norge, så det må siges at være et ”lokalderby”. I januar kunne man forudbestille turen, så Gary ringede til formanden Thomas fra Roliganklubben og tilmeldte os og så troede vi at den skulle være i orden, men så nemt skulle det ikke være. Beskeden fra Thomas var at han ville ringe tilbage med mere info når turen nærmede sig, men tiden gik uden vi hørte noget. Sule og Defjog var i roligklubben i f. m. de skulle se Danmark imod England i parken og der spurgte de Thomas hvad der skete med turen og svaret var, at vi da ikke var tilmeldt dvs. han havde ikke styr på noget som helst. Der var dog pladser tilbage, så vi skulle bare indbetale pengene, så kunne vi komme med, så de gjorde vi ca. 1 måned inden vi skulle af sted og så hørte vi så ikke mere igen. Vi var dog ikke de eneste der ikke hørte noget, så man må sige at planlægningen ikke var særlig god fra roligansklubben’s side. Det lykkes dem dog at få styr på turen en uge før vi skulle af sted. Vi skulle bo i en 4 mandskahyt på færgen og på 2 mandsværelser i Norge. Tilbage var der kun at vente til vi skulle afsted.

1. dag - Afrejse fra Danmark til Oslo.

Vi aftalte at Sule og Defjog mødtes ved O’learys på Hovedbanegården kl. 13.30 og så ville Gary komme ca. en time senere, da han lige skulle have fri fra arbejde, og så kunne vi tage toget til Nordhavn Stadion og gå resten af vejen til færgen. Glæden var dog stor, da Sule og Defjog ankom fordi indenfor på O’learys sad der 7-8 personer fra Roliganklubben, så de var i godt selskab. Gary ankom ca. 14.15, så vi kunne lige nå et par omgange inden vi skulle med toget. I toget skulle vi da lige have en shot, men der skulle det vise sig at Roliganklubben var foran os på rutinen igen, da de alle sammen havde deres shots glas hængende rundt om halsen, klar til ar drikke, mens vi først skulle finde glas frem, så vi har meget at lære endnu.

Vel fremme ved færgen mødte vi Thomas der stod og delte bordingkort ud til færgen og der viste det sig lige pludselig at vi kun havde fået 2 mandskahytter på rejsen op til Norge og Sule havde fået nitten med at sove sammen med en fremmede. Efter denne dårlige nyhed ville vi til at gå om bord på færgen, men blev mødt af en mindre hær af politifolk der skulle stoppe evt. hooligans i at komme med til Norge. Vi slap dog igennem dem, men blev så mødt at en mur af toldere og da vi var tidlig på den havde de selvfølgelig ikke noget at lave og så skulle vi alle samme ind til en kontrol. Defjog var mest ”heldig” med sin tolder, da det lykkes tolderen at skubbe borderet lige op i kuglerne på ham, så kan han lære det… Gary’s toldere roddede hele hans taske igennem og skulle også lige se hvor mange penge han havde med fordi man på jo kun have kr. 75.000,- med ud af landet!!!!! Efter dette manglede vi kun at skulle igennem 2 narkohunde, men så var vi også om bord på færgen og fandt vores kahyt og fik anbragt vores ting.

Vi satte os i Gary og Defjog’s kahyt med åben dør ud til gangen, så vi kunne se hvem der kom fordi, mens vi drak nogle øl. Mødte vores super turarrangør Jens som slet ikke skulle have været med på turen. Til sidste gik der druk i den og vi tømte en flaske fisherman citrus på en ½ time mens vi hilste på alle dem vi kendte. Efter dette gik vi op på dækket for at se udsejlingen af havnen. Deroppe mødte vi Gary’s fætter Claus og en gammel klassekammerat fra folkeskolen (Rudi) de skulle også begge med op og se kampen i Norge. Bagefter gik vi ned efter nogle flere øl og satte os på til Roligansklubbens souvenirbod, hvor Gary købte en jakke og Sule købte masser af halstørklæder og andet godt. Sad så der og snakke med folk og fik taget billeder sammen med politiet som var med op til Norge. Købte derefter en omgang Red bull og tog dem med ned i kahytten, hvor vi drak noget vodka. Gik op på dækket igen bagefter. Gary blev dog træt på et tidspunkt og ville gå ned og sove, men havde det kæmpe problem, at han ikke kunne finde kahytten, da alle gangene lignede hinanden og nummerne var sat sammen på en meget mærkelig måde (når han selv skal sige det.) Det lykkes dog endelig at finde kahytten efter ca. 1 time og mange ture rundt på båden. I mellemtiden var Defjog blevet interviewet til tv, som havde givet ham et ½ minut til at svine Norge til. Sule ankom først til sin kahyt og fik den nederste køje med det resultat da hans værelseskammerat ankom, kunne han ikke finde ud af at slå køjen ned og sov derfor på gulvet med 10 poser kaffe som han havde købt og hermed sluttede denne dag.

2. dag - Ankomst og kamp.

Vågnede ca. 1½ time før vi var i havn kl. 9.30. Fik en morgen øl godt brugte fra dagen før. Gary nået et hurtigt bad inden vi ankom. Gik glade fra borde sammen med alle de andre roligans og blev mødt af talstærkt norsk politi i kampuniform. På havnen stod der en masse busser og ventede på at køre os hen til vores hoteller. Skulle dog lige have en vente øl på havnen inden vi kørte med det resultat, da Defjog åbnede hans øl stod der en politimand og prikkede ham på skulderen og tog hans øl og da han spurgte om ham han ikke lige måtte tage en tår var svaret nej!!! Viste sig at man ikke må drikke på gaden i Norge, hvilket der var nogle der skulle lære på den hårde måde senere.

Ankom til hotellet, men da vores værelser ikke var klar endnu, gik vi en tur rundt i Oslo. Vi endte på ”Smuget” som var stedet alle danske fans ville mødes, fik en øl, men der var ikke rigtig gang i den endnu, så gik tilbage imod hotellet hvor vores værelser var klar. Var dog lige en tur forbi Burger King for at få noget frokost. Tilbage på hotellet igen blev vi enige om lige at tage en lille lur på ca. 1½ time, så vi kunne blive nogenlunde klar til aftens kamp. Klar efter den lille lur fandt vi roligangstøjet frem og var klar til kamp. Gik på ”Smuget” igen, hvor der var kommet væsentligt mere gang i den. Fik en øl med udsigt til gaden, hvor der sad en masse danskere og drak øl, mens politiet stod og så på, men lige pludselig kom der et par betjente hen og begyndte at give folk bøder for at drikke øl på offentlig vej, det kostede dem lige kr. 2.000,- pr. person – helt hen i vejret af politiet, da der slet ikke var nogle problemer. Efter dette drak vi ikke øl på gaden mere.

Fik en øl mere inden vi skulle ud imod stadionet og skete i en samlede flok. Roliganbandet m.m. gik foran og spillede, mens vi gik imod togstationen og sang på vejen. På alle gadehjørne stod der politi og holdt øje med os, men der var heldigvis også mange folk der stod og kiggede på mens vi gik forbi og vinkede til os. Væltede ind i toget, da vi kom frem til togstationen og mens vi kørte stod alle sammen og hoppede og sang ”vi er danskerne, vi er danskeren” og mange andre sange. Vel fremme gik vi ind på stadionet for at finde vores pladser som ikke var noget problem, det eneste problem var at man ikke kunne købe øl, men det var nok meget godt med de priser de holder sig i Norge. Varmede op inden kampen med at stå og synge sammen med de andre hvor vi klart overdøvet nordmændene, som har travlt optaget med at øve sig på deres tifo – hvor svært kan de være at holde et stykke papir op over hoved.

Selve kampen var ikke så ophidsende hvad angik chancer, men Danmark kom foran med et drømmehug af Rommedahl og skulle have lavet et mål mere, men i stedet for fik Norge udlignet 10 min. før slutfløjt, så Norge fik ufortjent uafgjort. Vi blev holdt tilbage på vores pladser i ca. 20 min inden de ville lukke os ud. Ude igen skulle vi med toget tilbage til byen, men det var blevet hundekoldt ca. – 8 grader. Det gik dog hurtigt med at komme med toget, da der hele tiden kom tomme tog og vi gik en omvej, så vi kom rundt om hele køen til toget. Tilbage igen besluttede vi os at gå tilbage til hotellet, da vi ikke helt var i festhumør efter den uafgjorte kamp. Tilbage på hotellet gik vi op på Sule og Defjog’s værelse og så lidt tv inden vi gik til ro ved ca. 12 tiden. Gary’s værelsekammerat kom væltende ved ca. 03.15 tiden og valgte at sove i sin seng denne gang i stedet for på gulvet.

3. dag - Hjemrejse fra Norge.

Havde aftalt at mødtes på Sule og Defjog’s værelse kl. 9.00, men Gary dukkede først op kl. 9.20, men der lå begge 2 stadigvæk i deres senge. Fik en morgen øl og ventede på at folk kom i bad. Gik bagefter ned for at få noget morgenmad og fandt ud af, at der var en kæmpe morgen buffet på hotellet, så der spiste vi selvfølgelig vores morgenmad eller frokost som det hedder i Norge. Efter god morgenmad gik vi en tur i Oslo for at finde et sted hvor vi kunne få noget øl, men som man kunne forvente var der ikke noget sted der var åbent, så vi gik tilbage til hotellet og satte os op på værelset et par timer og se noget tv. Gik ned med vores kufferter ved 2 tiden og købte 3 øl i receptionen til nkr. 55,- stykket!!!!. Kl. 15.15 ankom vores bus og kørte hos ned til færgen, hvor der ikke var så meget politi denne gang. Måtte vente på at få vores bordingkort, da Thomas selvfølgelig var i denne bus der ankom sidst, men det betød ikke det store, da vi alligevel skulle vente til kl. 16.15 med at komme om bord. Talte med Rudi som fortalt at Gary fætters venner på vej fra færgen den første dag var blevet anholdt af det norske politi og tilbageholdt i 9 timer og fået en bøde på kr. 9.000,- for gadeuorden. Grunden var, at han havde kommet fra færgen i en bagbrandert og med kun en sko på og var gået ind i en glasdør lige foran nogle politifolk, som derefter havde ført ham bort. Han fik derfor ikke set ret meget af kampen.

Fik derudover ventetiden til at gå med at drikke de sidste øl og købe nogle af de dyre norske. På hjemturen havde vi dog fået en udvendige 4 mands kahyt, så det var jo meget bedre end tur op. Blev selvfølgelig mødt at det danske politi igen, da vi gik om bord. Fandt vores kahyt og gik direkte op til baren, hvor vi lige fik et par øl, mens vi sejlede ud af fjorden. Gik derefter ned i supermarked og købte en flaske vodka og noget red bull og sodavand som vi gik ned i kahytten og drak sammen med resterne af Sule’s Fernet Branca. Boede helt uden i spidsen af båden, så vi kunne rigtige mærke hvordan den gyngede og slog ned i vandet, så man blev lidt halv søsyg. Efter vi havde drukket op, gik vi op i baren igen og drak sammen med dem der nu stod der. Fik sunget et par sange, men ellers var det stille og roligt, men var lidt halvfulde på dette tidspunkt. Fandt vores kahyt denne gang uden problemer (se dagbog fra dag 1 – Gary kunne ikke finde hjem.) Denne nat fik vi ikke besøg af vores 4 mand, da han nok ganske fornuftigt valgte at sove hos sine venner dvs. han sikkert sov på gulvet igen.  

4. dag - Ankomst til Danmark.

Vågnede ca. 1 time før vi var i havn, godt brugte efter et par hårde dagen i Norge. Fik pakkede vores ting og ventede med at gå ud af kahytten inden vi lagde til og folk var begyndte at gå fra borde, men vi kunne godt have ventede lidt længere forbi da vi gik ud, stod folk stadigvæk i kø og vi måtte vente ca. 25 min. før vi kunne komme af færgen. Tilbage på dansk grund igen sagde vi farvel til dem vi nu skulle sige farvel til og tog den første og bedste bus imod centrum. Vi endte på Kongens Nytorv, hvor vi lige skulle have 1 farvel øl på Hviids vinstue. Defjog fik lige 3 smørrebrød ved samme lejlighed. Derefter tog Sule metroen hjem mens Defjog og Gary tog bussen og der endte en god, men hård tur til Norge. Vi kunne dog glæde os over at der kun var ca. 3½ uge til næste rejse med Dongklubben, der skulle til Manchester igen og se noget bold og drikke en masse god øl, men læs mere om hvordan den tur gik i næste dagbog.