Dagbog fra Portugal 2010


   
Deltagere:

Gary, Sule, Defjog og ex-medlem Fimse

   

Indledning: 

Så var det blevet tid til Dongklubben skulle ud på endnu en fodboldrejse, men denne gang skulle turen ikke gå til England. Grunden til dette var at vi havde gået med ideen om at melde os ind i roliganklubben et stykke tid, da det ville være nemmere at få landskampbilletter til de store kampe i parken den vej igennem. Derudover havde vi også set VM i ishockey i fjernsynet og blevet godt misundelige på de fans der var dernede og ville derfor prøve at komme ud og se Danmark imod Cypern eller Island, da det jo er fodbold vi går op i, hvis det kunne lade sig gøre og opleve stemningen. Vi meldte os derfor ind i roliganklubben og opdagede at de havde en super tur til Portugal i 11 dage til billige penge, hvor vi skulle se EM-kvalkampen Portugal - Danmark, så den hoppede vi på, da vi fandt ud af at der var 25 grader i gennemsnit i oktober og det er Europas billigste land at rejse i (læs: at købe øl i). Den eneste ulempe var at vi skulle rejse fra Billund, men roliganklubben ville arrangere bustransport derover, så det var ikke noget problem. Vores største problem var dog, at vi skulle 3 personer af sted, så vi skulle betale ekstra for enkeltmandstillæg, da man skulle bo 2 og 2 sammen da vi kom til Lissabon. Sule fik dog talt med Fimse, vores gamle ex. medlem og fik ham overtalt til at tage med og derved var det problem også løst.     

1. dag - Afrejse fra Danmark til Faro.

Så kom dagen hvor vi endnu skulle af sted til Portugal. Gary var desværre blevet forkølet, så det var begyndelsen på en masse hosten, pudsen næse og ondt i hoved de første dage. Vi skulle mødes ved DGI byen, hvor vores bus ville køre fra kl. 15.00. Vi mødtes på hovedbanegården ved 13 tiden, hvor vi lige fik lidt at spise og drikke. Derefter gik vi spændte ned til DGI byen for at se hvilke type mennesker der skulle med på turen. Da vi ankom, stod der en store gruppe mennesker der så ud til at være godt sammenspiste, så vi stod lidt og tænkte over hvordan det ville gå, men lad mig sige med det sammen, det var helt fantastiske mennesker at være sammen med og vi følte os velkommen fra første sekund, så det blev en super tur. Vi kørte derefter imod Billund, hvor vi skulle fly fra kl. 21.15, men vi havde allerede et ekstra pitstop efter en time, da der ikke var mere øl i bussen og vi jo skulle give debutomgang til hele bussen et par gange. I bussen talte vi med en der hed Søren, som fortalte os, at vi godt kunne glæde os til turen og det ikke ville gå stille af sig selvom gennemsnitsalderen var høj – man kan kun give ham ret her efter turen. Da vi ankom til Billund lufthavn skulle vi tjekke ind og vi måtte kun have 15 kg med, da vi skulle flyve med Ryanair. Vi havde ingen problemer med dette, men en der hed Claus have 26 kg med, da han havde tænkt hjemmefra, at der jo var lukkede da vi kom frem til vores hotel i Faro, så han tog lige et par flasker og en kasse øl med, så der var noget at drikke – det kostede ham lige kr. 750,- i overvægt… Efter indtjekning gik vi ombord i ”medicintasken” der bestod af gammel dansk og fernet branca m.m., den skulle jo tømmes inden security. Inden i lufthavnen fik Gary den super ide, at bestille 4 stk. 1 L øl mens der stod final call på vores fly, så de røg meget hurtigt ned de øl mens vi løb ud til flyveren. Da vi ankom til Faro glemte Gary selvfølgelig sin jakke i flyet og måtte løbe tilbage efter den, men heldigvis stod stewardesserne med den, så ingen problemer der. Vi kørte fra lufthavnen med bus til vores hotel der lå ca. 40 min. kørsel derfra. Da vi ankom, gik Fimse lige i seng da han var blevet træt. Vi andre 3 gik i baren og kom først i seng ved 4.30 tiden.  

2. dag - Kamp med Olhanense.

Dagen startede med at vi gik i poolen godt brugte fra dagen før. Efter den dejlige dukket gik Sule og Defjog en tur i supermarkedet efter morgenmad m.m.. Efter god morgenmad gik vi op til baren og fik et par øl til at klarer de værste tømmermænd fra dagen før. Efter dette kørte vi ned til havnen sammen med en fyr der hed Ove for at bestille dybhavsfisketur, som vi havde planlagt vi skulle på om onsdagen. Da det var ordnede gik Sule shoppe amok og købte et hav af postkort og alt muligt andet fra souvenirbutikkerne bl.a. en luftmadras til poolen. Fik frokost på havnen og så lidt fodbold på en engelsk pub, hvor man kunne få John Smith’s extra smooth. Sule troede også han havde mistet sit kamera, men han fandt det igen 3 dage efter mellem nogle af de ting han havde købt i souvenirbutikkerne, så var vi 2 der havde smidt ting væk på turen. Hjemme på hotellet igen mødte vi Claus, Steen og et par stykker andre der sad og drak gammel dansk og fernet branca. Sule skulle lige smage, mens vi andre tog et par øl. Det endte med at Sule blev godt rundtosset, da Claus og Steen kunne tage godt fra. Vi skulle møde Claus mange gang på turen, da han var super festlig og altid var klar til en øl. Vi havde fundet ud af at Olhanense skulle møde Setübal i fodbold, så den kamp skulle vi selvfølgelig ud og se. Vi havde bestilt taxa til turen på de ca. 35 km som kostede 40 euro hver vej, så det var ikke så galt. Vel fremme ved Estádio José Arcanjo købte vi vores billetter til kampen som stod til 10 euro pr. billet, men vi kom så til at betale ca. 17 euro pga. et eller andet vi ikke lige helt forstod – det var nok bare den lokale ”turist” pris, men bold skulle vi se. Bagefter gik vi en tur i souvenirbutikken og købte det vi nu skulle købe. Fandt en bar lige udenfor stadionet, hvor de solgte billige øl, så der sad vi og så folk ankomme til kampen, mens vi drak et par kolde øl. Fandt ud af til vores skræk at de solgte øl uden alkohol inden til kampen, så der drak vi kun en øl og ikke mere – det skal jo ikke hedde sig. Selve kampen var ok, men heller ikke mere. Olhanense vandt 3-1, så der var da masser mål i kampen. Vores taxa holdt og ventede på os lige efter kampen, så det var rart, så kunne sætte sig ind i en varm bil, da det var lidt køligt når solen var gået ned. Vel frem på hotellet gik vi i baren for at få lidt at drikke og fortælle de andre om vores tur. Da vi ikke havde fået noget aftensmad bestilte Sule nogle toast. Bartenderen valgte dog at lave en super drik til Sule bestående af tequila og absent m.m., så det tog Sule ca. 10 sek. at komme ud af baren og ud på parkeringspladsen for at kaste op, så det var en super drink. Senere skulle Claus følge Ove hjem der havde stået og støttet sig op af en væg/stolpe de sidste par timer, men det endte med at det var Claus der gik i seng da han kom hjem. Herved sluttede vores 2. dag i Portugal.

3. dag - Sejltur i blæsevejr.

Vi startede dagen i poolen igen, men nået ikke noget morgenmad denne morgen, da bussen til vores sejltur allerede kørt kl. 9.30, så vi nåede det lige. Vi skulle ud og sejle langs kysten og se nogle grotter og spise frokost på en strand, så det lød som en super tur – det eneste problem var bare at det blæste helt vildt denne dag. Da vi kom ud af havnen begyndte båden at gynge og vi sange selvfølgelig ”vi sejler ned af åen og op ad igen”. Den sang blev lidt for meget for Sule, som måtte en tur ud og hænge i rælingen godt hvid i hoved. Han var dog ikke den eneste, da der var mange der blev dårlige herunder Fimse og Defjog som var meget stille på hele turen og hældte deres øl i havet. Pga. blæsevejret afkortede vi turen og spiste frokost i en havn (vi fik kylling og salat). I havnen var der 2 der blev sejlet i land, da de ikke kunne klare mere og ville tage en taxa hjem til hotellet. Resten tog dog turen tilbage igen og hjemturen var lidt mere rolig pga. vi sejlede med bølgerne og ikke imod dem som på udturen. Tilbage i havn igen gik vi en tur på den engelske pub og fik noget mad og en John Smith’s extra smooth. Fimse og Sule opdagede at de havde fået rimelige meget sol i hoved ud på havet, især Fimse var godt solbrændt i panden – så kan de lære at tage solcreme på. Vi gad ikke vente på at bussen skulle køre tilbage til hotellet, så vi tog en taxa i stedet for, men fik en taxachauffør der ikke kunne et ord engelsk og ikke havde nogen ide om hvor vi skulle hen af, så han kørte os til et mærkeligt sted og påstod at nu var vi der….. Fik ham dog overbevidst om, at det ikke var det rigtige sted, så efter han havde ringet til en ven fandt han endelig vores hotel. Efter denne oplevelse bestemte vi os til at sove til middag, så vi sov ca. fra 16.00 til 19.00. Da vi vågnede igen var det begyndt at regne, men Sule og Defjog ville i poolen alligevel, men de kom dog hurtigst tilbage igen, da det var lidt koldt. Vi sad og fik os et par drinks i lejlighed inden vi tog i baren ved ca. 8.30 tiden. Gary blev dog tilbage, da han stadigvæk kunne mærke sin forkølelse og tænkte at en dag tidligt i seng kunne være en god ide. Resten havde dog en sjov aften i baren med en Claus i højt humør. Ove var dog gået kold, så han havde siddet og sovet i 3 timer med sit gebis i den ene hånd og da Claus ville følge ham i seng tabte han dem og trådte efterfølgende på dem og her sluttede 3 dagen.

4. dag - Fridag.

Vi stod op kl. 10 nogen friskere end andre. Tog ned og købte morgenmad på nær Sule som blev hjemme og gjorde klar. Købte ind til engelsk morgenmad, som Gary var mesterkok på. Efter morgenmaden bestemte vi os til at tage en tur til standen, da det jo også skulle prøves. Der var ikke særlige mange mennesker, da det var lidt overskyet og stadigvæk blæste en del. Bølgerne var til gengæld store, så fik nogle ordentlige ture rundt i vandet og til sidst havde Defjog og Sule problemer med at komme tilbage til stranden, da de var taget af strømmen, men det lykkes dem at blive skyllet tilbage på strand af en bølge til sidst. Gik derefter på jagt efter en fiskerestaurant, men kunne ikke finde nogle der var åbne, så endte på en indisk restaurant i stedet for, men det var super mad vi fik der, så det gik an. Hjemme på hotellet havde de andre gang i en portvin druktur, så de fik vores flaske som vi havde købt, men aldrig kom til at drikke. Det endte med de havde drukket 6 flasker, da de var færdige, men vi var heldigvis ikke med til dette. Vi var gået tilbage til vores lejlighed, hvor Fimse lige skulle en tur på lokummet efter den indiske mad. Tog en middagslur på ca. 2½ timer, da vi var blevet lidt træt efter al den sol. Da vi vågnede igen tog vi nogle vodka drinks inden vi tog i baren ved 8 tiden. Fimse og Defjog tog en omgang pool imod to piger, men var ikke meget værd, da de tabte bedst ud af 3, så de måtte give drinks til pigerne. Skete ellers ikke det store i baren denne aften udover af Defjog lagde an på kasseren (Lisbeth) i roliganklubben og lige pludselig var de forsvundet. Vi andre tog tilbage til lejligheden og låste døren og da Defjog kom tilbage i løbet af natten åbnede vi ikke døren for ham. Ham prøvede at gå tilbage hvor han kom fra, men kunne ikke finde den rigtige lejlighed, så han gik ind hos 3 gamle damer, men da ham opdagede sin fejl kun han ikke finde ud af at åbne døren ud af lejligheden igen, så det endte med af en af de gamle damer, som sov på sofaen, måtte stå op og lukke ham ud. Ham mødte Claus og Steen på deres terrasse og fik lige en enkelte øl med dem inden ham prøvede at kommet tilbage til sin egen seng igen. Sule havde dog åbnet døren i mellemtiden, så Defjog kunne komme ind igen, så natten endte med af Defjog sov i sin egen seng.

5. dag - Udflugt.

I dag skulle vi på en halvdagsudflugt, hvor vi skulle op på et højt bjerg, besøge en ungdomskilde og til portvin smagning. Dagen startede dog med at Defjog blev moppet af alle sammen fra dagen før, så han var ikke så høj i hatten. Vi var nede og hente morgenmad i supermarkedet. Efter vi havde spiste, slappede vi af indtil bussen kørte kl. 13. Da vi var på vej ned til bussen ville Defjog lige pludselig ikke med på turen, da han var dårlig sagde ham, men det var nok mere så han ikke skulle høre på alle de sjove bemærkninger hele dagen. Vi kunne heller ikke finde Claus, så vi kørte også uden ham. Det viste sig at vi fik den værste guide som kun kunne snakke om appelsintræer og andre træer, så hende blev vi hurtigt trætte af. Det første stop var ved en gammel borg som man skulle gå op til og der kom rutinen resten af dongklubben til gode. På vej derop kom vi første igennem en bar og så manglede der lige pludselig de første 15 personer. Vi kom igennem bar nr. 2 og så manglede der 15 mere, så vi endte med kun at være ca. 15-20 personer oppe og se borgen men de gik ikke glip af det store, så vi skulle også bare have blevet væk i baren ligesom de andre, men det ved vi til næste gang. Derefter kørte vi op på bjerg til en god udsigt. Det viste sig at det var her vi skulle have vores portvinssmagning som foregik i en souvenirbutik og var overstået på 5 min. – meget skuffende for hele gruppen som havde forventede noget andet. Bagefter dette kørte vi videre til ungdomskilden som viste sig at være et metalrør der stak ud af en væg, så det er viste det kan kalde for en turistfælde. Efter denne fantastiske tur kørte vi tilbage til hotellet, hvor vi var fremme ved 19 tiden. Vi gik ned i byen med det sammen for at finde et sted at spise noget aftensmad. Vi fandt et hyggeligt sted, hvor vi spiste aftensmad sammen med 2 piger (den ene var hende Defjog havde været hjemme hos dagen før.) Man kan ikke påstå at betjeningen var hurtigt, da det tog ca. 1 ½ time inden vores mad kom og der havde flere der kommer efter os fået deres mad. Efter maden gik vi tilbage til hotellet og gik en tur i baren, hvor Claus var ved at arrangere en fodboldkamp imod bar- personalet dagen efter og det var selvfølgelig os der skulle spille kampen, så hurra hurra…. Der var ikke det store synk i os denne aften, da vi skulle ud og sejle igen næste dag og skrækken for søsyge lå i folk, så vi drak kun et par øl og gik i seng kl. 22.30, så vi kunne være friske til dagen efter.           

6. dag - Dybhavsfiskeri.

Denne dag havde vi planlagt vi skulle ud og prøve dybhavsfiskeri. Da vi allerede skulle med båden kl. 10 stod vi op klokken 8.30. Vi spiste morgenmaden som vi havde købt dagen før. Vi havde også bestilt en stor taxa til kl. 9.30, så vi kunne komme ned til havnen i god tid, men da klokken blev 9.30 var der ingen taxa nogen steder. Vi prøvede at få baren til at ringe efter dem, men der skete stadigvæk ikke noget. Klokken blev 9.50 før der kom en taxa, men der kunne kun være 4 personer i den og da vi var 6 der skulle af sted måtte 2 blive tilbage og vente på den næste, som vi fik af vide var på vej, det blev Sule og Defjog der blev tilbage og ventede på den næste vogn. Vi ankom vi havnen kl. 10 og løb ned til båden for at få dem til at vente på de 2 sidste. Vi ventede i ca. 25 min. på de andre, men de havde stadigvæk ikke fået en taxa selvom den skulle have været på vej og da der var gået 25 min. sagde kaptajnen at vi ikke kunne vente mere, da der også var andre med båden. Dette betød desværre at Sule og Defjog ikke kom med ud at sejle og de fik heller ikke deres penge tilbage. Lige så meget det blæste den anden dag lige så vindstille var det denne dag, så der var ikke en bølge på vandet og der var 32 grader i solen, så det var en rigtig varm dag. Båden sejlede ca. 15 sømil ud fra kysten hvorefter vi begyndte at fiske efter hajer, men pga. det stille vejr var der ikke bid, da vi ikke drev nok, så der lå vi ca. 2 ½ og bare kiggede på blåt vand. På vej i havnen prøvede vi med trawl, men der var heller ikke bid. Vi havde en hvid englænder, til at starte med på turen, men da vi kom i havn var han helt rød – de lære det aldrig de englændere… Da Sule og Defjog endelig var kommet ned til havnen var vi jo sejlet, så de var taget på pubcrawl i stedet for og købt minigolf og fiskespil, som de lavede et ”mini ol” spil med Claus tilbage på hotellet hvor taberen selvfølgelig skulle drikke. Da vi heller ikke kunne komme tomhændet tilbage til hotellet købt vi en stor oppustelig spækhugger som vi pustede op på en pub mens vi drak et par pint. Fik badedyret ind til taxa selvom den fyldte det meste, men hjem kom vi med den. Tilbage på hotellet gik Sule i seng, da han var lidt træt efter pubcrawlen og ”mini ol”, så ham så vi ikke mere til den aften. Vi andre skulle til grisefest sammen med resten af roliganklubben. Vi kom til at sidde sammen med de to piger vi havde været neden og spise aftensmad med den anden aften – de hed for resten Hanne og Lisbeth. Hanne var efter Fimse hele aften med hvidvin dvs. lige så snart Fimse havde drukket en tår blev der fyldt op til kanten igen. Dette betyd at Fimse blev rimelig hurtigt fuld. Der var også livende musik, men det var det rene playback, da musikken spillede videre efter han havde tabt ledningen til guitaren og han stoppede med at spille på den, men musikken fortsatte bare som intet var sket. Kl. 12 havde vi arrangeret en overraskelse fødselsdag får en der hed Alf som blev 60 år den dag, så det kom som en overraskelse for ham. Der var lavet kage til ham som Fimse i sin lettere omtågede tilstand væltede et stykke nedad Hanne for sjovt, men det skulle han ikke have gjort for Hanne er kampsoldat i det danske forsvar og hun gik straks i dræbermode. For at Fimse ikke skulle finde på noget, da ud skulle lave payback valgte hun at give ham et knæ i kuglerne inden hun proppede kage i hovedet på ham. Han gik lidt mærkeligt de næste dag…. Defjog valgte også at give sin ene landsholdstrøje til den ene bartender, men det betyd at den anden selvfølgelig også ville have en. Han fik dog en hat og et par halstørklæder i stedet for og så var han glad. Aften sluttede et sted mellem kl. 02.00 og 02.30. 

7. dag - Afrejse til Lissabon.

Så kom dagen vi skulle sige farvel til vores hotel ved Algarvekysten. Sule var frisk denne morgen, så han tog til bageren og købte morgenmad til os andre. Vi pakkede vores ting og ventede på bussen som kørte kl. 11. Selve bus turen til Lissabon tog ca. 3 ½ time. Defjog som havde været godt stiv dagen før havde det ikke så godt, så han stod og kastede op på en rasteplads foran hele bussen. Vi spiste frokost på en anden rasteplads, så vi også fik lidt frokost. Da vi ankom til Lissabon var der gået lidt galt mellem buschaufføren og vores rejseleder, da han kørte hus ud i lufthaven og ville ikke køre videre før hans ”bagland” havde sagt han skulle køre til vores hotel. Dette blev dog hurtigt ordnet, så vi ankom til vores hotel ved 16 tiden. De andre havde fortalt der lå et lille værtshus lige overfor hotellet, så det måtte vi lige prøve, så der drak vi et par øl inden vi tog ud for at se byen. Da vi var på vej ud på sightseeing ville Defjog ikke med, da han lige pludselig havde fået det dårligt igen, så han ville gå op og sove (kunne det mon have noget med Lisbeth at gøre????) Vi tre andre gik en tur ned af gågaden og ned til vandet, hvor det blæste ret voldsomt dernede fik vi lige en hurtig øl hvorefter vi ville gå tilbage til hotellet og hente Defjog så vi kunne få noget af spise. Vi gik tilbage af gågaden, men nu var den anden gruppe fra roliganklubben der skulle ned og se kampen ankommet, så vi løb selvfølgelig ind i den gruppe på vej hjem som vi da lige skulle have en øl med. Vi satte os sammen med dem og begyndte at synge danske roligansange og inden vi vidste af det havde vi drukket 3 x 1 L øl hver. Dette betyd at vi ikke fik nogen aftensmad denne dag, men til gengæld havde vi det sjovt. Den ene af dem vi sad og drak med blev lidt forelskede i de 1 L glas vi drak af, så han prøvede at stikke af med 3 stykker, men blev opdagede at en tigger som råbte så meget op, så 4 stykker fra personalet kom løbende efter ham og fangede ham. Efter en lille diskussion fik han dog lov til at købe 2 af glassene, så problemet løste sig heldigvis. Hanne og Lisbeth kom også forbi på et tidspunkt og Defjog som begyndte at kede sig på hotellet og sms’et til Lisbeth hele tiden kom også til sidst. Sule kom også i infight med ”dræber” Hanne og det endte med at han fik en gaffel i hånden, så man skal passe på hende Hanne. Til sidst gik vi tilbage imod hotellet og det nye stamsted lige overfor hotellet hvor vi mødte Ole O, som de andre havde fortalt så om bla. at han havde været smidt af flyveren på en tidligere tur og alle hans druktur m.m., så ham var vi selvfølgelige spændte på at møde. Inden vi ankom til hotellet var vi dog lille en tur forbi McDonald for noget natmad. Ole O var i godt humør og talte med en gruppe tyskere og råbte efter gadesælgerne og alle andre der kom i nærheden af ham, så han var et spændende bekendtskab. Vi drak et par øl sammen med Ole O og resten der nu sad der og gik derefter i seng godt trætte.

8. dag - Landskamp.

Så kom dagen hvor Danmark skulle spille imod Portugal. Vi fik morgenmad kl. 9.30 på hotellet, men det var ikke noget at råbe hurra for. Bagefter gik vi ned på stamværtshuset og fik en enkelt inden vi gik ned og hentede Sule’s Benfica trøje, som han havde bestilt med tryk dagen før. Gik derefter lidt rundt i byen og var tilbage på hotellet ved 12 tiden, hvor vi slappede af inden vi skulle køre til Porto. Vi mødtes kl. 14 hos pigerne, hvor vi fik lidt af drikke og viste vores roliganudstyr frem. Planen var at vi skulle køre ud 15 tiden, men vi ventede ½ time på nogle der var forsinkede fra lufthavnen og da det tog ca. 4 timer at komme til Porto var der ikke meget tid af give af. Vi kørte 2 busser af sted, vores selskab i den ene og dem der var ankommet dagen før i den anden. Den anden gruppe var allerede godt stive, så var glade for vi ikke skulle køre med dem. Lavede et pitstop på en tank, hvor vi købte øl til turen. Lige inden vi skulle til at kører fik en gammel mand fra den anden gruppe det dårligt og vi kunne ikke rigtig komme i kontakt med ham. De tog ham ind i bussen i håb om han fik det bedre på turen og så kørte vi igen. Vi nået dog ikke at køre mere end 20 min. før bussen kørte ind i rabatten på motorvejen forbi den gamle mand var ved at dø, så han måtte have førstehjælp, da han ikke havde nogen puls og fik kramper. Fik tilkaldt en ambulance som kom og hentede ham, så han kunne komme på hospitalet. Skal lige siges han havde drukket hele livet, så han var nok ikke i den bedste form inden han kom med på turen. Det der dog var det mest forfærdelige var at alle de stive mennesker i bussen nærmeste havde været ligeglade med ham selvom han var ved at dø – de tænkte kun på om de nu kom for sent til fodboldkampen og det gjorde de. Vi ankom til stadionet og løb alt hvad bukser og seler kunne holde op til vores pladser og ankom 7 min. inden i kampen, så vi gik desværre glip af nationalsangen. Der var ikke fyldt på stadionet, der var kun ca. 24.000 tilskuere, så der var ikke super stemning. Vi gjorde dog vores for at heppe på Danmark, men stemning gik lidt død, da Portugal scoret 2 mål på 2 minutter efter 2 danske fejlafleveringer. Selve kampen endte 3-1 til Portugal efter en dårlig kamp af Danmark. Vi blev lukket ud sammen med Portugals fans, men var ingen problemer. Børnene syntes vi så sjov ud i vores roligansudstyr og tog billeder sammen med os. Busserne holdt lige uden for stadionet, så der var ingen problemer med at finde dem igen. Det kedelige var at der ventede os en ny 4 timers køretur tilbage til Lissabon. Der skete ikke meget på vej tilbage igen, da de fleste folk sov. Vi ankom til hotellet ved ca. 03 tiden og vi gik direkte i seng ved hjemkomsten, da vores stamværtshus havde lukket.

9. dag - Fridag.

Af en eller anden mærkelig grund stod vi op kl. 9 dvs. 5 timers søvn. Vi gik ned og fik noget morgenmad på nær Sule, som lige skulle gøre sig klar m.m.. Dagen havde vi afsat til at være kulturelle i, så vi skulle rundt og se Lissabon by. Vi gik ned og tog sporvognslinje 28, som kørte direkte op til den gamle borg. Da vi endelig kom med sporvognen stod vi som sild i en tønde, da alle folk skulle prøve at køre med dem. Fremme ved borgen blev vi mødt af en kæmpe kø der ventede på at købe billet til borgen, så vi aftalt vi prøvede at komme ind igen dagen efter, da vi ikke gad vente så lang tid på at komme ind. Fik i stedet for en øl. Bagefter gik vi ned på gågaden for at få lidt frokost. Skulle jo også se Benficas stadion ”Estádio da Luz”, så der kørte ud bagefter. Bestilte en rundvisning, så vi kunne komme ind på selv stadionet. Havde en super Benfica fan med som skulle tage billeder af alt – kunne tydeligt se at det var en af hans største dage i hans liv. Det lykkes selvfølgelig og Sule og Fimse at blive væk fra gruppe, da de lige skulle tage nogle fotos. De fandt dog tilbage til gruppe til sidst, men var resten af turen under skarp opsyn af turguiden, så de ikke skulle blive væk igen. Fik også set ørnen der plejer at flyve rundt på stadionet inden kampen og Sule fik taget i billede sammen med en anden ørn – ja de havde flere forskellige ørne…. Snyd snyd. Sule var helt rolig i deres souvenirbutik og købte næsten ikke noget, det er ikke noget der sker hver dag. Tog derefter tilbage til vores stamværtshus, hvor Hanne og Lisbeth ventede på os (skal lige nævnes at Defjog havde sms’et med Lisbeth hele dagen.) Mens vi drak vores øl forsvandt Defjog og Lisbeth lige pludselig… ;-) Aftalte vi spiste aftensmad med pigerne, så vi gik lige hurtigt i bade og gjorde os lidt pæne. Fandt en hyggelige restaurant hvor vi spiste. Vejret var ikke det bedste denne aften, da det regnede rimelig voldsomt til tider, men vi spiste alligevel uden for selvom der næste løb en flod under vores bord. Gik derefter på jagt efter et godt drikke sted, men kunne kun finde ”Hard Rock cafe” hvor vi tog et par omgange, men pigerne ville kun have drinks, som lå i den dyre ende af prisskalaen (ca. 15 euro på drinks) det var heller ikke til at tale sammen til sidste, da der kom DJ på, så vi gik videre i byen. Fandt en lille cafe, hvor det var til at tale sammen og fik et par omgang der inden vi gik på McDonalds for at få noget natmad. Da det regnede og folk var begyndte at blive lidt trætte ovenpå den manglede nattesøvn gik vi tilbage til hotellet og fandt vores senge ved ca. 2.15 tiden (næsten alle sammen da…)     

10. dag - Fridag.

Vi var oppe denne sidste hele dag i Portugal ved 11 tiden. Kunne ikke få noget morgenmad på hotellet, da dette stoppede kl. 10, men gik jo heller ikke glip af noget godt. Gary og Sule havde dog købte ekstra burgere hos McDonalds natten før, så der var lidt morgenmad. Skandalen denne dag var at vores stamværtshuse havde lukket, så kunne ikke få en lille en der denne dag. Tog imod borgen igen med sporvognen i håb om der ikke var så mange mennesker denne gang og vi var heldige, da køen ikke var så lang denne gang, så vi købte vores billetter og fandt et lille værtshus, hvor vi fik en øl inden vi gik indenfor. Gik derefter indenfor og så den flotte udsigt ud over byen ellers var der ikke det store at se, da det meste jo bare var nogle gamle sten, men der gik konkurrence i af tage billeder af så meget som muligt, da vi havde en lille intern duel om hvem der kunne tage flest billeder på turen. Mødte en dansk skoleklasse ved borgen, så man skulle lige passe på hvad man sagde, da der jo var nogle der lige pludselig forstå en. Efter besøget ved borgen tog vi ud til Sporting Lissabons stadion ”Estádio Alvalade” for vi skulle jo også lige se det, når vi nu var i byen. Var ikke så mange mennesker som ved Benficas stadion og vi kunne heller ikke finde et sted hvor vi kunne købe billetter til en rundvisning, så vi gik ind i et center der lå lige ved siden af og fik noget frokost i form af pizza. Fik set det vi skulle og tog tilbage imod byen, hvor vi fandt et sted og spise aftensmad. Fandt et sted der så godt ud, men det var bare snyd. Betjeningen var langsom, suppen var kold, da vi endelig fik den og hovedretten var heller ikke noget at råbe hurra for. Regningen forstod vi heller ikke, da der stod nogle mærkelige ting på som vi ikke viste hvad var, men vi betalt og gik vores vej, da vi ikke gad diskutere med dem. Det var i mellemtiden begyndt at regne igen, så vi gik en tur et supermarked og købte de sidste ting vi skulle have med hjem. På vejen tilbage mødte vi nogle af de andre fra roliganklubben som havde fundet et nyt værtshus på den anden side af hotellet, så vi aftalte med dem at vi ville komme tilbage til dem efter vi havde været en tur på hotellet. Tilbage til de andre hvor Hanne og Lisbeth også var kommet i mellemtiden fik vi et par øl, men da der manglede stole og borde til vores alle sammen, aftalt vi at vi ville tage tilbage til hotellet, hvor vi ville drikke rester. Gik i supermarkedet igen, hvor vi købte en masse øl m.m. og derefter retur til hotellet hvor vi mødtes med de andre. Havde en hyggelig aften hvor vi sad og talte med drak med de andre og fik i seng omkring kl. 01.15, da vi jo skulle tidligt op samme dag.

11. dag - Hjemrejse.

Vi skulle køre fra hotellet kl. 7.15, så vi var allerede oppe kl. 6. Vi havde fået at vide at der var morgenmad fra kl. 7 af men det nået vi ikke at få noget af. Vi kørte imod lufthavnen lidt kede af nu var det slut for det havde været en super tur, men alt har jo en ende. Fremme i lufthavnen fik vi tjekket vores bagage ind og fandt et sted hvor vi kunne få lidt af spise. Vi skulle med samme fly som matroserne fra skoleskibet ”George Stage”, så der løb masser af søfolk rundt. Vi skulle flyve med ”Tap Portugal” hjem og det skulle blive en dejlig flyvetur, da vi fik varmt mad og fri bar, som ikke er noget man ser tit mere når man er ude at flyve, så det var jo en meget god afslutning. Hjemme i København tabt Defjog kuffertvæddemålet, så han måtte lige give en farvel øl i lufthavnen og dette afsluttede en rigtigt sjov tur med roliganklubben til Portugal. Er absolut ikke sidste gang vi skal med dem ud af rejse. Har aftalt vi skal med til Cypern næste år, hvis vi har mulighed for det.