The Grey Horse Inn  
 

80, Portland Street

 
 

Manchester

 
 

M1 4QY

 
 

www.greyhorsepub.co.uk

 
     
     

  The Grey Horse Inn er en lille pub beliggende i Manchester. Pubben er byens næst mindste, den mindste ligger 10 meter længere nede af gaden, men den kan slet ikke måle sig med The Gray Horse, når det kommer an på stemning og atmosfære. Vi opdagede dette sted i år 2000 ved en tilfældighed, da vi var blevet tørstige og lige skulle se hvilket sted det var. Stedet drives af en familie, der bor oven på pubben og for at komme derop skal de igennem pubben og op af en trappe.
     
     
     
     
Selve pubben er nok på omkring 40-60 m2 med baren centralt i midten. Der er nok omkring 5-7 forskellige fadøl ot vælge imellem og de mest normale former for spiritus, men det er ikke billigt i England, så det kan ikke anbefales at købe. Det er mest stamkunder der kommer. Aldersniveauet er normalt mellem 40-65 år og et par yngre gæster. De fleste stamkunder holder med Manchester City, men har ikke noget imod at tage en god diskussion angående Manchester City og Manchester United.

     
     
     
     

  Selve pubben er indrettet med sofaer op af væggene og små skamler rundt om nogle små borde. Musik er der ikke det store af, men de har da én cd som de spille hver aften om og om igen og med det samme hak i, så der går næsten sport i at kunne huske alle sangene. Hvis du bliver spurgt om du vil være med i deres lotterier, så på pas du vinder ikke. Der er også et lille tv bagerst i pubben, men har aldrig set det tændt dvs. ingen engelsk fodbold live her.
     
     
     
     

Toiletforholdene er lidt speciale. Dametoilet er placeret indenfor, mens herretoilet ligger ude i en baggård. Baggården er ikke overdækket, så når det regner gælder det om at skynde sig ud på toilet ellers bliver man våd.

     
     
     
     

Én ting du skal være opmærksom på, er første gang du køber øl af de to haner på billedet. Der er mild eller bitter at vælge imellem - vælg aldrig mild, det er der næsten ingen der drikker og du kan være sikker på at du kommer til at høre for det hvis du vælger mild, så er du advaret. 1 pint ligger på ca. 2 £, så det er ikke fordi det er dyrt at drikke i Manchester. The Gray Horse åbner normalt kl. 11.00 og lukker kl. 23.00. Hvis du kommer efter kl. 17.00 kan det godt være svært at finde en ordentlige plads, men ind kommer man næsten altid.

 

     
     
     
     
  Det bedste ved pubben er når de andre pubber lukker kl. 23.00, så kan du næsten altid komme forbi The Grey Horse, da de holder åben så længe der er nok gæster. Kom dog ikke for sent, da de låser døren ud til gaden og lukker kun folk ud derefter. Sidst vi var derinde sad vi 5 stykker til kl. 3.30 og havde baren for os selv, da bartenderen var gået hjem, så vi skrev bare ned hvad vi tog og betalte næste dag.

Så det kan kun anbefales, at du kigger en tur forbi The Grey Horse Inn, hvis du skulle komme til Manchester og hvem ved måske støder du på Dongklubben, da det ikke er sidste gang vi har været der.