Dagbog fra England 2006
   
Deltagere:

Gary, Sule, Tøffe og Defjog
   

Indledning:
   
Efter ca. et års og 2 måneders opsparing, havde Dongklubben endelig råd til en tur til det forjættede fodboldsland. Beslutningen blev taget omkring jul, at vi skulle af sted i påsken, da alle kunne der og vi opdagede, at Manchester City skulle spille imod Arsenal, Everton mødte Tottenham og Aston Villa skulle spille imod Birmingham og der var flere kampe i nærheden af Manchester som vi kunne se, mens vi var der.
Vi fik bestilt flybilletter igennem SAS i god tid, resten måtte så komme med tiden. Herefter fulgte den lange ventetid til påske og ventetiden til, at vi kunne begynde, at købe billetter til de forskellige kampe, da det ikke altid er lige nemt at få billetter. Vi opdagede dog hurtigt, at vi ikke kunne få billetter til Aston Villa kampen, da det var et lokal derby og der kun blev solgt til medlemmer selvom vi havde en insider kontakt i klubben. Jo tættere vi kom på påsken, jo flere kampe blev flyttet. Så i stedet for de 3 planlagte kampe kunne vi lige pludselig se 5 kampe, hvis vi ville og svaret gav jo næsten sig selv. De 5 kampe var Manchester United – Sunderland, Everton – Tottenham, Blackburn – Liverpool, Manchester City – Arsenal og Wigan – Aston Villa. Everton og Wigan kampene var der ikke nogen problemer med at få billetter til, men Blackburn kampen var lidt sværere, da den også kun blev solgt til hardcore fans. Tøffe , vores turguide på det tidspunkt, fik dem dog overbevist om, at vi var store fans af Blackburn, og vi kom hele vejen fra Danmark kun for at se den kamp og alle de andre gange vi havde prøvet at få billetter, havde det også været umuligt. Efter den historie kunne de ikke sige nej til os og vi fik billetter udenom systemet. Derefter kom katastrofen, City – Arsenal kampen blev rykket pga. Arsenals deltagelse i Champions League, stor nedtur, da Sule er Manchester City fan. Løsningen på problemet blev, at vi skulle ud og så Preston – Wolverhamton i stedet for, fodbold skulle vi se.

Angående United kampen var planen, at vi skulle købe ”sorte” billetter udenfor Old Trafford, da man aldrig kan købe billetter til deres hjemmekampe, hvis man ikke er medlem af One United eller køber en dyr pakkeløsning. Men ligeså uheldige vi havde været med City kampen, ligeså heldige var vi med United kampen, for ca. 4 dage inden vi rejste åbnede de pludselig op for salg til alle og så var vi hurtige. Så det betød at vi havde billetter til 5 kampe i træk, så vi skulle ud på noget af en fodboldmaraton, men læs videre for at finde udad hvordan turen forløb.
   
1. dag - Afrejse fra Danmark
   

Vi mødtes i lufthavnen kl. 07.00 friske til det eventyr der ventede os. Det første chok kom allerede på turen ud til lufthavnen, da Tøffe blev taget i at drikke vand ikke nogen værdig start på turen. Det næste problem kom ved check-in, da vi blev tilbudt at tage over Frankfurt og være i Manchester kl. 13.15 i stedet for kl. 09.15 og få 150 euro for det, men dumme som vi var på det tidspunkt sagde vi nej, fordi vi hellere ville til Manchester og pubberne med det samme. Indenfor i lufthavnen fandt vi et bord, hvor vi fik vores medbragte morgenmad og vores første øl af mange den dag. Der kom det næste chok så, Defjog kunne ikke drikke sin øl ud. På det tidspunkt var det lige før turen var blevet aflyst. Efter den første øl og ha' hørt på Tøffes tuden over vi ikke havde sagt ja tak til de 150 euro, besluttede vi os for at tage imod tilbudet, og da de over højtalerne stadigvæk efterlyste personer skyldte vi os til gaten, men da vi kom frem manglede de kun 2 personer. Efter et hurtigt fællesmøde blev det besluttet, at Tøffe og Defjog skulle tage til Frankfurt, mens Sule og Gary tog direkte til Manchester og vi delte gevinsten mellem os alle sammen. Efter en god flyvetur til Manchester, hvor det var solskinsvejr, med masser af våde drikkevarer, skulle vi finde Tøffe og Defjogs bagage, da det ikke var taget af flyet i Kastrup. Problemet var bare, at vi ikke rigtig kunne huske hvordan det så ud, så efter alle folk var gået og der kun kørte 4 kufferter rundt på båndet kunne vi finde dem. Derefter tog Sule og Gary direkte til hotellet og fik vores værelser for de næste 2 dage. Derefter var det direkte på The Grey Horse, hvor vi var ca. kl. 11.30. Imens havde Tøffe og Defjog fået den gode ide, at købe 2 flasker sprut, som de ville drikke, mens de ventede på flyet og i det. De ankom til The Grey Horse ca. kl. 14.30 i et vældigt godt humør. Efter Dongklubben var samlet igen gik der druk i den, sammen med de lokale, som vi snakkede med til ca. kl. 17.00. På det tidspunkt besluttede vi, at det nok var en god ide med en lille lur, så vi gik tilbage til hotellet og sov til ca. kl. 20.00, Hvorefter vi tog på pubben igen, men der var det lille problem, at de ikke ville lukke Defjog ind på et sted der hed Yates pga. han ikke var over 21 år.

Vi spurgte dem så, hvor vi kunne få noget at drikke og de pegede lige over gaden, hvor der lå en karaoke bar. Der var der ikke nogle problemer med at komme ind og de lukkede også først kl. 3. Der var dog kun kinesere derinde, så det blev hurtigt lavet om til vi festede med den kinesiske mafia. Der var dog ikke så meget gang i dem efter et stykke tid, da den ene lå og sov henover bordet og kastede op under det på et tidspunkt. Der var dog en englænder derinde som var mere stiv end Tøffe og han hed Sir John og han kunne ikke snakke, men kun vifte med sin finger, så fuld var han. Gary var dog også lige ude og snakke i den store telefon. Da vi ikke kunne se ud at øjene mere, og var godt stive, var det også på tide at komme hjem til hotellet. Der hjemme kom den sidste flaske sprut frem, da vi lige skulle have en godnat drink. Vi havde dog ikke noget sodavand, så det skulle vi ned i baren og hente. Det blev Tøffe der tabte den lodtrækning, problemet var bare, at han var så fuld, at han dårligt kunne snakke og stå på benene, men ved et mirakel og med god hjælp fra væggene lykkes det ham, at hente 4 glas cola næsten uden at spilde. Problemet var bare, at han heller ikke kunne sidde ned på sengen uden at falde ned og hælde indholdet af sit glas udover sig selv, så efter han havde lavet det nummer 2 gange var det på tide at gå i seng. Tøffes navn under resten af turen blev herefter Boris, da han var russerstiv. Det var Sule og Defjogs værelse vi havde siddet og drukket godnat drinks på og da vi gik i seng havde Tøffe glemt sin jakke på gulvet udenfor toilettet. Problemet var at Sule skulle kaste op efter Tøffe og Gary var gået og Defjog sad ude på toilettet, så han kastede op udenfor dvs. på Tøffes jakke og det sluttede 1. dag.
   
2. dag – United – Sunderland kampen.
   

Dagen startede med vi fandt vores morgenmadssted, hvor vi var kl. 10.30 godt brugte fra dagen før. Sule havde ikke den store appetit, så vi spiste hans mad. Defjog kunne ikke drikke sin øl, så den drak vi også. Efter god morgenmad tog vi ud og så Manchester City’s stadion som ligger lige udenfor byen. Vi var selvfølgelig også inde i supportershoppen og handle lidt ind, når vi nu var der. Sule var stadigvæk ikke på toppen, så han købte en flaske vand, men redede den med at købe John Smith øl til os andre, ellers ville der også have været ballade, så dem drak vi selvfølgelig. Da vi skulle hjem af igen, kunne Tøffe/Boris ikke rejse sig op, da han stadigvæk var stiv fra dagen før, men efter 2 forsøg lykkes det dog at komme på højkant, da havde han også hældt en halv øl udover sig selv. Da vi var hjemme igen tog vi et par øl et sted og gjorde os ellers klar til aftenens kamp. Tøffe blev dog lige sendt i seng en times tid, så den værste damp kunne gå af ham Imens fik Defjog og Gary en øl i hotelbaren. Efter at have vækket Tøffe og hentede Sule tog vi ud imod Old Trafford. Toget vi havde taget kørte kun halvvejs derud og da det var umuligt, at komme med de efterfølgende toge pga. de var overfyldte, tog vi en taxa resten af vejen, da vi endelig fandt en. Vel fremme hentede vi vores billetter, hvor vi mødte vores første nordmænd ud af mange der ikke kunne snakke ordentlig engelsk, det lyder halvt norsk/engelsk når de snakker. Derefter gik vi en hurtig runde og så på de forskellige boder, hvor de solgte diverse souvenirer.

Så var det blevet tid til en øl igen som vi drak, mens vi så på folk der gik forbi. Sule og Defjog gik dog ind på stadionet efter den første øl, mens Tøffe og Gary lige drak den sidste. Selve kampen var ikke det helt store, United sad på det hele og skulle har vundet, men stemningen var da ok, men ikke super. I halvlegen var vi selvfølgelig også lige nede og få en øl, da man ikke må drikke under kampen i England. Vi kunne dog ikke drikke det hele, så vi lagde resten af øllet ned i Tøffes rygsæk og gik tilbage til vores pladser, men da der ikke var særlig mange mennesker tilbage under tribunen, havde vagterne selvfølgelig opdaget hvad der foregik og stoppede Tøffe på vej op. Han fik valget mellem at drikke den udenfor Old Trafford eller give dem øllet og igen var valget ikke svært. Det skal også siges, at vi drak en øl i første halvleg inde på stadionet, så vi var nok også opdaget af overvågningen inden og var derfor kendte i forvejen. Efter kampen fulgte vi med strømmen væk fra stadionet og fandt en togstation, hvor der gik et tog til Manchester og der mødte vi vores første ”hooligans” som ikke var helt tilfredse med resultatet. Vi sad ca. 15 meter fra dem og de opdagede hurtigt, at vi var udlændinge og noget af deres vrede gik udover os. De snakkede sammen om hvorfor vi ikke snakkede deres sprog, så man kunne forstår hvad vi snakkede om og div. andre ting vi ikke lige kan huske, men inden der skete mere kom toget heldigvis. Det stoppede dem dog ikke, da de gjorde noget ved en pige, som vi ikke lige så, men hun kastede i hvert fald en burger i nakken på den ene af dem. Det skulle hun nok ikke have gjort, da de begyndte at spytte hende i hovedet og inden toget kørte slog hende i hovedet, så vi holdt meget lav profil resten af turen indtil byen. Vel fremme gik Sule og Defjog i seng, mens Tøffe og Gary tog på The Grey Horse og fik en enkelt øl. Efter denne ene øl gik vi også i seng, men købte lige en øl fra hotelbaren med op på værelset, som vi dog ikke fik drukket meget af inden vi faldt i søvn.       
   
3. dag – Everton – Tottenham kampen.
   
Denne dag var vi tidligt oppe, da vi skulle til Liverpool og se kamp. Vi mødtes kl. 9.00 og tjekkede ud af hotellet og gik direkte til togstationen og spiste morgenmad der. Efter at have købt billetter skyndte vi os ned til toget, da det kørte med det samme. Vi hoppede hurtigt på toget og stod og snakkede med kontrolløren, da vi var kommet i førsteklassevognen, men han sagde vi bare at skulle gå igennem og han lukkede døren og toget kørte, men hvor var Tøffe? Han var selvfølgelig ikke kommet med toget, da han var blevet overhældet af en gammel dame og da han nåede toget lukkede døren i hovedet på ham og det kørte. Han måtte så bare med det næste tog, som kørte en halvtime efter, så vi ventede på ham i Liverpool. Da vi igen var samlede, tog vi en taxa til hotellet, som lå i bydelen Birkenhead, men taxachaufføren viste ikke lige hvor det lå, så han måtte i gang med krakskortet. Da han endelig havde fundet det spurgte han os hvorfor vi boede helt derovre, men det var det eneste vi kunne få på en lørdag desværre. Efter en tur under Mersey floden og et par gange rundt i kvarteret var vi der. Hotellet viste sig at være halvt café og hotel, men en seng er en seng. Så var det ellers til kamp. Hotellet lå lige ved siden af en undergrundsstation, men de havde valgt lige denne weekend til vedligeholdelse af skinner, så vi blev kørt med bussen til en station i Liverpool, hvor vi tog toget ud til stadionet. Efter vi havde fået vores billetter til et udsolgt stadion, hvor der selvfølgelig var dumme nordmænd igen, gik vi i supportershoppen for at købe en P. Neville trøje til Tøffe, men de havde ikke nogle hjemmebanetrøjer til salg – meget mærkelig butik. Efter at have siddet ude i den varme sol, gik vi ind på stadionet får at slukke tørsten. Defjog valgt dog, at gå ind med sin Tottenham trøje på mellem alle Everton fansene. Der gik heller ikke langt tid inden der kom 2 kontrollører over til ham og sagde det nok var en meget god ide at dække den til for hans egen skyld. Da vi var i god tid kunne vi nå et par af de lokale Chang øl som kom i 75 cl. glas som er en størrelse som passer Dongklubben, men godt smagte de ikke.

Vores pladser var ikke de bedste, da der var en stolpe i vejen, så vi ikke kunne se hele banen. Selve kampen var ikke det store og stemningen var dårlig, det var Tottenham’s fans man kunne høre mest. P. Neville var dog kaptajn den dag, så det var da altid noget. Kampen endte 0-1 til Tottenham på straffespark. Efter kampen tog vi til Anfield, som ligger lige ved siden af. Der lå masser af blomster, da det var årsdagen for Hillsborough ulykken. Vi fik også den dårligst gang fish and chips jeg nogensinde har smagt, men hvad kan forvente af maden i Liverpool. Derefter tog vi tilbage til vores hotel, da vi skulle videre dagen efter. På hotellet satte vi os til at se Harry Potter med Defjog som det store spørgehoved igennem hele filmen. Efter filmen sendte vi Defjog i caféen efter et par øl, men de smagte jo meget godt, så der blev samlet sammen til flere. Det endte med vi købte øl for 50£ og tømte dermed hele deres lager. Så vi drak øl resten af aftenen mens vi så fjernsyn, men Defjog var i super humør den aften, da hans hold Tottenham havde vundet, så han var ikke til at styre. Han pustede balloner op og smed med konfetti hele aftenen og kom løbende med bar røv ind på værelset, mens han råbte ”fut fut fut, det klister, det klister” Til sidst blev han dog træt og faldt i søvn bare på det forkerte værelse, så vi sendte ham ned af trappen til hans eget værelse og hvordan han kom ned uden at falde, er et nyt mirakel. Det skal også siges, at Tøffe ikke var russer stiv denne dag.
   
4. dag – Blackburn – Liverpool kampen.
   
Denne dag var vi også tidligt oppe, da vi skulle til Blackburn og se kamp og derefter til Manchester igen. Vi købte de sædvanlige øl forsyninger på stationen, men Defjog ville ikke have nogle, men efter sit eget udsagn ”kunne han sagtens drikke 15 øl, men han ville bare ikke” kunne det have noget at gøre med hans festlige aften dagen før? Da togene stadigvæk ikke kørte, skulle vi først med bussen til Preston og derfra skifte til toget, så det gjorde vi så. Vel fremme i Blackburn havde vi det problem, at vi havde al vores bagage med, da vi kun skulle se kampen og videre til Manchester lige bagefter. Vi spurgte først på togstationen, men de kunne ikke hjælpe os og han sagde, at han ville blive meget overraskede, hvis der var nogle der kunne, da alt havde lukket pga. det var søndag. Han henviste os dog til en pub lige rundt om hjørnet der kunne de måske hjælpe os. Da vi kom derhen snakkede vi lidt med dem, men de kunne desværre heller ikke hjælpe, men på et tidspunkt var det lige før de ombestemte sig. De spurgte hvilket hold vi holdte med og vi svarede Blackburn selvfølgelig hvorefter de svarede, at det var en Liverpool pub vi stod i og så var den mulighed lukket. Vi gik så på jagt efter et hotel eller en ny pub, hvor vi kunne komme af med vores ting. Efter ca. 10 min. kom vi til en ny pub hvor vi prøvede lykken. Efter lidt snak frem og tilbage sagde de ingen problemer bare sæt jeres ting og så var vi glade igen. Det viste sig, at vi havde fundet turens billigste pub, hvor en pint kun kostede 1,15£ (er der så noget at sige til at man bliver fuld i England) Efter et par omgange der, tog vi en taxa til stadionet, hvor vi igen hentede vores billetter og hvor der selvfølgelig også var nordmænd tilstede. Efter den obligatoriske tur i supportershoppen, hvor der var billige Blackburn trøjer pga. de fik nye næste år gik vi ind på stadionet, da vi ikke kunne finde nogen øl udenfor. Vores overraskelse var dog stor, da vi opdagede vi ikke kunne købe øl indenfor, så det blev kun til lidt mad og Defjog og Tøffe spillede på Ladbroks uden at vinde selvfølgelig.
Selve kampen endte 0-1 til Liverpool og stemningen var udmærket og der var masser af chancer til begge hold. Da der var menneskemylder udenfor stadionet, da vi skulle hjem besluttede vi at gå, men vi var så dumme at høre efter Defjog som 2 gange tidligere på turen havde vist os på afveje og det gik selvfølgelig ikke bedre denne gang. Defjogs vejvisning består i, at dreje rundt om sig selv en gang og derefter pege en eller anden tilfældig vej og det betyd at vi nok gik dobbelt så langt som vi skulle have gjort. Efter at vi andre havde overtaget lykkedes det os at finde pubben, hvor vores ting var og efter at have fået dem og en pint gik vi ned for at finde et tog. Der gik dog ca. 1 time inden toget kom, så vi drak vores sidste øl på perronen, hvor vi mødte det næste hold ”hooligans”. Der var efterhånden kommet mange folk der skulle med toget og der stod en gruppe Liverpool fans og sang og lige pludselig sang de åbenbart noget der tændte en gruppe Blackburn fans af og så var der ballade. Blackburn gruppen svinede de andre til, som heldigvis ikke svarede igen ellers ville der have været slagsmål. Så kom toget heldigvis og grupperne blev adskilt. Vel hjemme i Manchester igen gik Sule og Defjog op på hotellet, mens Tøffe og Gary gik på jagt efter noget at drikke og spise. De nået dog kun ned på Yates, hvor der var gang i den, så de tog lige en enkelt øl inden de blev smidt ud kl. 10.30, da pubberne lukkede tidligere om søndagen. Derefter var de tilbage på hotellet, hvor Defjog allerede lå og søvn mens Sule så fjernsyn. Sule blev dog overtalt til, at gå med ned i hotelbaren for lige, at få en godnat øl. Aften sluttede kl. 00.30.
   
5. dag – Preston – Wolverhampton kampen
   
Igen var vi tidligt oppe helt præcis kl. 8.30, da vi skulle nå til Preston og se Tottenham – Man. Utd kampen på en pub. Vores normale morgenmadsted var desværre ikke åben endnu, så vi endte på en Italiensk restaurant, som ikke var noget at skrive hjem om. De havde ikke nogle æg, så vi fik lidt ekstra af det andet. Derefter gik vi på Ladbroks for at lave væddemålene til dagens kampe. Vi troede aldrig vi skulle have fået Tøffe og Defjog ud derfra forbi de lige skulle spille lidt mere og rette i deres allerede lavet væddemål, men det lykkes til sidst. Vi ankom til Preston kl. 11.00 uden nogle problemer og fik overstået vores obligatoriske opsamling af billetter og køb af trøjer. Derefter fandt vi en pub der viste kampen som United vandt 2-1, så det var godt for Tøffe og Gary, men ikke for Defjog. Efter kampen skyndte vi os ind på stadionet, hvor kampen lige var begyndt. Selve kampen var ikke den sjoveste, da man tydeligt kunne se forskel på Premiership og League Championship og begge hold ikke havde det store at spille om. Vi havde dog efterhånden opdaget, at man ikke blev visiteret når man skulle ind på de forskellige stadions, så vi havde Gammel Dansk med denne gang, som vi drak under kampen. Vi havde også erfaret, at man skulle gå lige inden pausen, så man kom først i øl- køen, da der altid er kaos ved øl boderne, så det gjorde vi denne gang og gik derved glip af det første mål. Defjog ville dog ikke have øl og blev oppe på sin plads hele halvlegen, men så var der jo mere til os andre, da vi havde købt 4 øl. Kampen endte 2-0 til Preston.
Bagefter tog vi tilbage til Manchester, hvor Sule ville på McDonald´s mens vi andre gik på jagt efter Kentucky Fried Chicken, da det var det vi ville have, men det var lidt svært at finde fandt vi ud af, da diverse taxaer ikke kunne finde det. Vi fandt et pariserhjul i stedet for, som vi var oppe i og hvor man kunne se udover hele Manchester. Efter 2 timers forgæves jagt var vi tilbage på hotellet, hvor det viste sig Sule havde fundet en kopi af Kentucky, så han havde fået kylling. Efter aftensmad gik vi på jagt efter en pub, men da klokken var blevet ca. 23.00 havde de fleste lukket, så vi stod udenfor The Grey Horse og snakkede om hvad vi skulle gøre, da døren blev åbnet og der blev spurgt ”Are your lost” nej svarede vi og svaret var ”So come on in then” og det gjorde vi så. Efter 3 omgange mente de, at det var på tide at lukke. I mellemtiden var vi faldet i snak med et par af de lokale, som havde en bror som ejede en Jazzklub, hvor vi kunne drikke videre, så vi fulgte med dem derhen. Efter et par festlige timer lukkede de ca. kl. 3 og derefter mente vi nok det var på tide at komme hjem og i seng. Hjemme på hotellet skulle vi lige i baren, som kendte os godt efterhånden, og have en godnat øl med op på værelset. Aften sluttede med at Gary faldt i søvn med sit ølglas i hånden og Tøffe havde den frækhed, at tage det fra ham. (Gary har nedlagt protest over det)
   
6. dag – Wigan – Aston Villa kampen.
   
Endelig en dag hvor vi kunne sove lidt længere og det var der nok også brug for, da vi var begyndt at være lidt trætte. Vi mødtes kl. 10.30 og fik en beer and burger på stammorgenmadstedet. Efter det gik vi over i et spilleland for at more os lidt. Vi fandt en roulette, hvor man spillede om penge. I starten spillede vi med 10 pence som indsats, men opdagede hurtigt hvis man satsede 20 pence fik man 6£ tilbage, hvis man ramte lige på tallet og får 50 pence 15£ tilbage. Defjog var så heldig, at ramme lige på for 50 pence 3 gange, Tøffe 2 gange og Gary 2 gange for 20 pence. Sule var den eneste der var uheldig. Med fyldte lommer gik vi glade ud derfra og bestemte os for, at sætte os ned ved kanalerne og fejre det med et par øl. Efter at have siddet i solen og drukket øl, gik vi videre til en pub der ligger under jorden og fik en enkelt der, men det er ikke et godt sted, så det kan ikke anbefales. Bagefter tog vi toget til Wigan, hvor vi skulle se den sidste kamp på denne tur. Stadionet lå i gå afstand, så vi gik derned, fik vores billetter og købte de sædvanlige trøjer og fik os et par øl imens vi ventede. Selve kampen var klart den bedste på hele turen med kanon stemning inkl. bølgen og masser af mål. Wigan vandt 3-2, men det var jo også Thomas Sørensen der stod på mål for Aston Villa. Vi havde selvfølgelig Gammel Dansk med igen, som vi drak lige foran politiet som ikke opdagede noget.
Efter kampen var det hurtigt tilbage til togstationen, da vi skulle have et tog lige efter kampen og fik vi ikke det skulle vi vente til kl. 05.00 næste dag inden det næste kørte, men vi nåede det heldigvis. Vi var tilbage i Manchester kl. 10.50 og tog den første taxa vi kunne finde ned til The Grey Horse, hvor vi kom lige inden de lukkede og det var den samme bartender som dagen før. Hun ville kun give os en omgang og så var det ud, da hun skulle tidligt hjem i dag, men det endte dog med 2 inden hun satte 2 lokale personer til at finde os et andet sted og drikke. Det første sted de førte os til var desværre lukket, så vi endte på en ny karaoke bar med kun kinesere igen, men de havde jo øl, så det gik. Tøffe var oppe og synge 2 gange og resten af sangene kunne vi ikke forstå, da de var på kinesisk. Efter en del øl var det på tide at komme hjem og i seng. Gary gik næsten i seng ved hjemkomsten til hotellet, men kom på andre tænker, da vi skulle have en godnat Gammel Dansk efter 3 stykker gik han dog i seng. Defjog lå allerede og sov på det tidspunkt. Sule og Tøffe var dog ikke færdige, da de besluttede sig for at drikke resten af flasken, som de dog ikke nåede, da Sule faldt i søvn ved bordet og ikke viste hvor han var henne. Dette var slutningen på den sidste aften i Manchester.
   
7. dag – Hjemrejse fra Manchester
   
Vi stod op kl. 11.30 og skulle være ude af hotellet kl. 12.00 som vi ikke helt nåede, men vi var ude kl. 12.15 så det var ikke så dårligt endda. Vi fik hotellet til at passe på vores bagage indtil vi skulle til lufthavnen, hvor vi skulle være senest kl. 18.30. Vi startede dagen med morgenmad det samme sted igen. Efter det spillede vi lidt på rouletten, men da der ikke var meget held over os den dag vandt vi ikke noget. Bagefter besluttede vi os for at gå ned til kanalen igen, men på vejen fandt vi Cantona’s gamle stamværtshus, hvor vi selvfølgelig lige måtte have en enkelt på nær Defjog, som ikke ville drikke noget. Derefter gik vi ned til kanalen og fik en øl mere og Defjog var blevet overtalt i mellemtiden til også at drikke, da det nu var vores sidste dag. Der skulle også lige siges farvel til The Grey Horse, hvor vi drak de sidst £ op inden vi skulle af sted. Ca. kl. 16.45 tog vi afsked med Manchester og tog toget til lufthavnen, hvor vi fandt den sidste pub og fik en meget hurtig øl inden vi skulle ombord på flyveren.

Vi var alle sammen med det samme fly denne gang, men sad dog 2 og 2 sammen. Vel ankommet til København lufthavn var væddemålet ”den der sidst fik sin bagage, skulle give en omgang i baren” det var selvfølgelig Tøffe som tabte, da han ikke kunne kende sin egen taske og den kørte 2 omgange inden han opdagede den. Da vi kom ud stod Tøffe’s kæreste og ventede på ham, da hun skulle være sikker på, at han kom lige hjem. Tøffe havde dog lige en ting han skulle ordne først og det var at give en omgang, så han gav en 75 cl. guldøl. Kl. 12.30 forlod Dongklubben lufthavnen og det var slutningen på en sjov, men hård tur til England.